Seværdigheder Løkken
Nordens Ibiza – det var sådan, man tidligere beskrev Løkken som sommerferiemål, men med en lang række tiltag samt spændende seværdigheder i form af museer, strande mv., et vibrerende gågademiljø og mange forskellige turister fra ind- og udland har det på alle måder ændret sig.
Løkken anno 2016 er en nordjysk by, når Nordjylland er bedst. Her finder I nogle af landsdelens allerbedste feriemål, venlig og imødekommende betjening uanset hvor I kommer og et væld af muligheder for at komme ud og se og opleve byens autentiske stemning. Uanset om I er til sjove aktiviteter eller en rolig dag på stranden, har Løkken altid noget at byde på for unge såvel som gamle.
Ferie i Løkken
Hvis I skal forkæle jer selv med en afslappende ferie, tilbyder Løkken et bredt udvalg af overnatningsmuligheder for både enlige, par og familier. Uanset om I søger overnatning til en enkelt nat, et weekendophold eller jeres sommerferie, kan I vælge imellem en lang række forskellige hoteller, feriehuse og campingpladser. Ligeledes er det muligt at vælge en lidt anderledes, men mindst lige så sjov og hyggelig løsning i form af en bondegårdsferie på en af de lokale gårde. På den måde får I den autentiske nordjyske stemning helt ind under huden, samtidig med at I kan nyde nogle af byens mange forskellige aktiviteter.
Historie og kultur i Løkken
Er I kulturelt interesserede, er et af byens mange museer og kunstgallerier helt sikkert et besøg værd. For de historieinteresserede er der Løkken Museum og Kystfiskerimuseet. Begge museer byder på en forskellige aktiviteter hele året rundt, ligesom det også er muligt at få et unikt indblik i byens lange historie. For de kunstinteresserede kan Løkken byde på forskellige gallerier, hvor I får muligheden for at se nogle af de ting, byens lokale kunstnere arbejder med.
Løkken Torv og by
I det vibrerende gågademiljø i Løkken by, finder I et væld af butikker og spisesteder, der kan danne rammerne for en rigtig hyggelig dag. Her vil I blive mødt af venligt butikspersonale, livlige caféer og en by lidt ud over det sædvanlige, hvad enten I besøger byen sommer eller vinter – forår eller efterår. Om sommeren afholdes der Summer by Night og kræmmermarked, hvorimod man om vinteren kan komme til Christmas by Night samt deltage i juletræstænding første søndag i advent, hvor Julemanden også kommer sejlende til byen for at ønske glædelig jul.
Hvis I ikke er vant til at færdes på disse kanter, står vores personale på Casa Blanca altid klar med deres tips og råd til en god dag i Løkken, uanset hvad jeres interesser er.
Velkommen til Løkken!